Mindet

Jeg lå bare der, som fanget i en lomme hvor tiden stod stille, hvor verden uden for badeværelset ikke eksisterede, og hvor jeg ikke engang var sikker på at jeg selv var til. De på én gang iskolde og opvarmede fliser der pressede sig hårdt imod min hud, gav mig kuldegysninger, og fik hele min krop til at skælve. Det føltes til tider som om min krop og gulvet blev ét. Din forvrængede fløjten af people are strange virkede nærmest hypnotiserende og så underligt uendelig, den blev altid gentaget i præcis samme tone, i præcis samme tempo. Dampen fra det varme vand fik spejlet til at dugge, og det var som om den indhyllede alt i en søvndyssende tåge, der kunne få alle muskler i kroppen til at synke sammen om sig selv. Lyden af strålen fra bruseren var så forførende, så djævelsk forræderisk. Så illusionerende at den kunne lede mig til at tro at vandet også ramte mig. Men det var blot tankedråber. Det var så befriende og let at ligge der. Det var som om mit hjerte var pakket ind i et tykt blødt tæppe af varme og tryghed, når jeg lå der. På badeværelsesgulvet.



-